|
I det følgende kan du læse/hente vejledninger fra BAR Handel der kan benyttes i din forretnings videre arbejde med arbejdsmiljø. Hvad er BAR Handel? Ifølge den danske arbejdsmiljølov skal der være en række branchearbejdsmiljøråd - forkortet og i daglig tale BAR. Formålet med branchearbejdsmiljørådene er, at de skal medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål inden for branchen. Arbejdsministeriet har godkendt 11 branchearbejdsmiljøråd, der tilsammen dækker alle arbejdsmarkedets brancher. Et af dem er Branchearbejdsmiljørådet for detailhandelsområdet - BAR Handel. BAR Handel beskæftiger sig med arbejdsmiljøforhold i blandt andet supermarkeder, herunder slagter- og bagerafdelinger, stormagasiner, varehuse, specialvareforretninger, byggemarkeder samt sælgerbranchen. BAR Handel er sammensat af arbejdsmarkedets parter, dvs. repræsentanter fra arbejdstager-, arbejdsgiver- og arbejdslederorganisationer inden for detailhandelsområdet.
|
|
TUN søger foreningskonsulent
Har du, hvad der skal til for at kunne engagere beslutningstagere og -ledere i trælastbranchen? Så er du måske den energiske og resultatorienterede foreningskonsulent, vi søger. Læs mere her.
Kom styrket ud af efteråret!
Opgrader din viden om arbejdsmiljø, energiløsninger og REACH. TUN er nu klar til at gå i luften med TUNs regionsmøder 2010 med opstart i Køge onsdag den 29. september. Læs det spændende program, der byder på ny viden inden for arbejdsmiljø, energiløsninger og REACH samt kollegialt samvær over en middag. Se program her. Se omtale her.
|