|
Få klar besked den 24. september 2010, så du er parat til at vejlede dine kunder!
BR10 skærper kravene til nybyggeriets energieffektivitet samt energikravene til renovering og udskiftning. BR10 forpligter dermed boligejere, som bygger om, renoverer eller udskifter bygningsdele, til at vælge rentable, energirigtige løsninger, herunder krav til f.eks. et vindues eller en varmepumpes energieffektivitet.
BR10 trådte i kraft den 30. juni i år. I en overgangsperiode på seks måneder kan der bygges efter både BR08 og BR10, men fra 30. december 2010 kan der kun bygges efter BR10. I samarbejde med Teknologisk Institut tilbyder TUN to gratis kurser på Teknologisk Institut i Århus den 24. september, hvor du vil blive klædt på til at rådgive dine kunder om, hvordan energikravene til klimaskærmen i det nye bygningsreglement BR10 kan efterleves. Kursusprogram På kurset vil du få en overskuelig og praktisk indgangsvinkel til energikravene i det nye bygningsreglement BR10 samt høre om enkle og praktiske eksempler på, hvordan kravene til bygningens klimaskærm kan efterleves. Der vil primært blive sat fokus på vinduer og døres betydning for bygningens energibehov, herunder hvilke egenskaber vinduer og døre som minimum skal efterleve for at kunne anvendes til opgaver inden for nybygning, tilbygning og ombygning. Indholdet på kurset vil blive opdelt i 3 afsnit: 1. Hvordan læses og fortolkes BR 10
2. Krav og praktiske løsningsforslag til: - Nybygninger - Tilbygninger - Ombygninger
3. Vinduer og døre www.eref.dk Efter de to kurser vil du på www.eref.dk i resten af 2010 have gratis adgang til et enkelt, internetbaseret beregningsprogram til bestemmelsen af Eref og U-værdier for vinduer og døre. Ved hjælp af dette beregningsprogram kan du lære, hvordan man beregner energidata ved anvendelse af forskellige vindues- og dørtyper. Tid og sted De to kurser afholdes fredag d. 24. september 2010 i lokale 503, Hovedbygningen, 5. sal på Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Århus. Kursus 1: Afholdes fra kl. 9.00 til kl. 12.00 (inkl. et lille morgenkomplet) Kursus 2: Afholdes fra kl. 13.00 til kl. 16.00 (inkl. kaffe/the samt kage og frugt) Tilmelding til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
. Angiv: Hvilket kursus du ønsker, dit firmanavn, dit navn, dit telefonnummer og din mail-adresse. Obs kurserne er forbeholdt TUNs medlemmer. NB! Der kan max. deltage 25 personer i hvert kursus – så hurtig tilmelding er vigtig!! |